KONSULENTOPGAVEN
fase 2
Lær om FN's 17 verdensmål
I skal nu sætte jer ind i FN's 17 verdensmål, og hvad formålet med verdensmålene er. Fokus vil primært være på biodiversitet og klima, og hvad der står om disse emner i verdensmålene. På opslagstavlen nedenfor har vi udvalgt to verdensmål, som det er relevant for jer at se på, når I skal løse opgaven for Bondegaarden. I skal svare på følgende spørgsmål:
-
Hvad er FN, De forenede Nationer?
-
Hvem har vedtaget FN's verdensmål?
-
Hvad er formålet med verdensmålene?
-
Hvilke områder mener I, det er vigtigt at fokusere på, hvis man skal sikre en bæredygtig udvikling for både rige og fattige lande i verden?
-
Kig på de udvalgte verdensmål på opslagstavlen og undersøg, hvilke delmål der hører til. Hvilke af delmålene er relevante for jer?
-
Hvad betyder bæredygtighed?
-
Hvad betyder biodiversitet?
OPSLAGSTAVLEN
Mål 13 handler bl.a. om at bekæmpe klimaforandringer. Tørke, oversvømmelse og storme er et stigende problem, efterhånden som den globale opvarmning tager til.
Mål 15 handler bl.a. om biodiversitet – det vil sige at bevare de mange forskellige dyre- og plantearter og andre livsformer på jorden – og om at sikre bæredygtige økosystemer.
biodiversitet og artsdiversitet
De to begreber 'biodiversitet' og 'artsdiversitet' bruges ofte synonymt, men det er ikke korrekt.
-
Artsdiversitet er et mål for mangfoldigheden af arter i et givent område og dækker således både antallet af forskellige arter og antal individer af hver art.
-
Biodiversitet bliver i FN-konventionen fra Rio-konferencen i 1992 defineret således:
Ved biologisk mangfoldighed (biodiversitet) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen inden for og mellem arterne, som mangfoldigheden af økosystemer.
Biodiversitet er altså et meget bredt begreb, der dækker over livets forskelligheder på flere niveauer:
-
Forskellige arter, herunder både antallet af arter og antallet af individer inden for hver art (artsdiversiteten).
-
Variationen af gener inden for hver art. Jo flere individer, der er af en art, jo større er artens genpulje.
-
Forskellige økosystemer/habitater. Jo flere forskellige levesteder, jo flere forskellige arter vil der være plads til.
Det er ikke så ligetil at finde et præcist mål for biodiversitet, mens det derimod er forholdsvis simpelt at bestemme artsdiversiteten, altså antallet af forskellige arter og hyppigheden af den enkelte art (dette er en af de undersøgelser, I kan lave på Bondegaarden).
> Miljø- og Fødevareministeriet: Mangfoldigheden af arter og økosystemer
> Ipbes: Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services
biodiversitetskrise
Verden er i biodiversitetskrise; rigtig mange af jordens arter er ved at blive udryddet. Det er faktisk så slemt, at eksperter kalder det den 6. masseuddøen – og til forskel fra de andre masseudryddelser er denne menneskeskabt. Af en rapport fra IPBES fremgår det, at:
-
Der er ca. 60.000 hvirveldyr-arter på jorden; det vil sige arter med rygrad, såsom fugle, padder, krybdyr og pattedyr. Bestande af hvirveldyr er faldet med gennemsnitligt 28 procent, og op til en tredjedel af alle arterne inden for denne gruppe (dvs. op mod 20.000 arter) anses for at være truede og risikere at uddø.
-
Der er otte millioner arter af planter og dyr på jorden (hertil kommer svampe, bakterier osv). Ud af de otte millioner arter udgør insekter 5,5 millioner, altså langt over halvdelen. Helt op mod 40 procent af disse insekter er truet af udryddelse. Det vil med andre ord sige, at 2,2 millioner insektarter er i fare for at uddø.
Biodiversitet er et ret komplekst begreb og derved svært at måle til forskel fra artsdiversitet. Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) arbejder på at udvikle en metode til måling af tabet af biodiversitet.
Hvad er årsagerne til biodiversitetskrisen?
Problemet er helt overordnet, at vi mennesker fylder for meget og ødelægger for meget. Af en FN-rapport fremgår det, at:
-
Mere end 3/4 af jordens naturområder på land er væsentligt ændret af mennesker.
-
Det samme gør sig gældende for 2/3 af alle havområder.
-
20 procent hjemmehørende individer i de største landbaserede økosystemer er tabt.
Især landbruget er et stort problem, både arealmæssigt – i Danmark er 62 procent af landets areal opdyrket med landbrugsafgrøder – men også den måde, landbruget drives på. Der dyrkes meget intensivt, der drænes, og der tilføres næringsstoffer. Der er ikke ret mange områder, der bare afgræsses eller bruges til høslet, hvilket ellers er rigtig godt for både flora og fauna. Høslet er en gammel driftsform, hvor vegetationen på engene blev slået en gang om året for at skaffe vinterfoder til dyrene.
Et afgræsset overdrev med en rig og varieret flora vil i høj grad gavne flyvende insekter som sommerfugle og bier, men også gødningsbiller, rovbiller og mange andre arter trives der. Og er der mange insekter, vil der også være mange insektædere, blandt andet fugle.
En anden stor synder i landbruget er brugen af pesticider (giftstoffer). Det skal dog pointeres, at der i dag er meget mere fokus på natur og bæredygtighed i landbruget, end der var for nogle år siden.
Ud over landbrug går store dele af arealet også til veje, byer osv., ligesom manglen på naturlige, ikke-dyrkede skove og udledning af spildevand til naturen er et stort problem.
Uden menneskelig påvirkning ville 80 procent af Danmarks areal være dækket af blandet løvskov. Resten ville være moser, enge, strandenge osv.
> Videnskab.dk: Massetab af dyreliv skubber liv på kloden til kanten
FN's biodiversitetskonvention
Danmark har sagt ja til at være med i FN's Biodiversitetskonvention, hvilket betyder, at vi sammen med en række andre lande har forpligtet os til at arbejde for at beskytte mangfoldigheden af arter og dermed også mangfoldigheden af naturtyper og økosystemer (jo flere forskellige habitater, jo flere forskellige levende organismer).
Bevarelsen af biodiversiteten handler ikke bare om at bevare plante- og dyrearter for deres egen skyld. Alle levende organismer er en del af en større helhed, større økosystemer, og alle faktorer i disse økosystemer vil blive påvirket, hvis arter forsvinder fra systemerne. Eksperter frygter kollaps af flere af jordens økosystemer, og hvis disse bryder sammen, vil det få fatale følger;
-
Biosfærens evne til at regulere klimaet vil blive påvirket.
-
Naturens egen evne til at rense vand og nedbryde affald vil blive påvirket.
-
Havets evne til at fange og binde CO2 kan blive påvirket.
-
Uden insekter kan mange planter ikke bestøves.
FN's 17 verdensmål
FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på et FN-topmøde i 2015. Målene udgør en ambitiøs plan for, hvordan verden fra 2016 til 2030 skal arbejde for en mere bæredygtig udvikling.
De 17 Verdensmål er opdelt i 169 delmål, og der er 240 indikatorer, man kan måle på.
Verdensmålene hænger sammen på kryds og tværs og er ikke udtryk for et resultat, man kan opnå, men noget, man kan arbejde mod og hele tiden blive bedre til at leve op til.
At leve op til verdensmålene er en udfordring for alle, for der findes ingen klare retningslinjer for, hvordan man f.eks. på en gård som Bondegaarden kan måle på, hvordan man lever op til målene. Men i denne opgave skal I arbejde praktisk med biodiversitet, I skal regne på CO2-belastningen, og I skal udtænke, hvordan man på gården kan have yderligere fokus på verdensmålene i den daglige drift.
> Læs mere om FN's verdensmål
> Læs mere om FN
Hvad er bæredygtighed egentlig? Og hvad betyder det i forhold til landbruget?. Video: Seges.
bæredygtighed
I 1987 definerede FN's Verdenskommission bæredygtighed som "en brug af jordens ressourcer, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort livsgrundlag. En bæredygtig udvikling skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres” (Brundtlandsrapporten).
Bæredygtighed er således en kulturs eller teknologis slid på naturgrundlaget og handler altså om, at vi ikke udnytter jordens ressourcer i sådan en grad, at det fører til uoprettelige tab af naturressourcer. Det betyder blandt andet, at:
-
Vi skal undgå at miste naturarealer. F.eks. kan man ikke bare fælde en skov og plante en ny et andet sted. For en gammel skov er klimaksstadiet i et helt unikt økosystem og kan ikke bare erstattes af en ny.
-
Vi skal sikre biodiversiteten, det vil sige at vi skal sikre dyr, planter og andre levende organismer samt deres levesteder.
-
Vi skal genbruge jordens ressourcer, f.eks. skal alle deler fra biler og mobiltelefoner kunne genanvendes.
-
Vi skal bruge grønne, vedvarende energikilder, f.eks. sol-, vind- og vandenergi frem for fossile brændstoffer som kul, gas og olie.
Alle mennesker på jorden – og deres måde at leve på – er en del af jordens samlede kredsløb. Når man taler om bæredygtighed, miljø og forurening, er der ikke nogen landegrænser – det er en global dagsorden.
Bæredygtighed er mere og andet end naturhensyn; man taler således både om miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.
> Faktalink.dk: Bæredygtighed og grøn omstilling
hvad betyder Klimaforandringerne for biodiversiteten?
Ofte er det store pattedyr såsom isbjørne, der fremhæves i medierne, når fokus er på klimaforandringer. Det er også rigtigt, at isbjørne bliver trængte af den smeltende is, ligesom pandaer er trængte pga. den manglende bambusskov. Men der er kun 60.000 pattedyrarter på jorden, mens der er 5,5 millioner arter af insekter. Der er altså langt flere insektarter, der er i fare for at uddø, end der er pattedyrarter. Hvorfor er det så de store pattedyr, medierne fokuserer på? Fordi de ser nuttede ud! Man må ikke underkende styrken af nuttethedsfaktoren.
Store konsekvenser for insekter
Her fokuserer vi på insekterne. Beregninger viser, at med den nuværende klimapolitik vil temperaturen globalt stige mellem 3,1 og 3,7 grader. Sådan en temperaturstigning vil have store konsekvenser for insekter og især de insekter, der lever i regnskovene omkring ækvator, hvor temperaturen normalt er meget stabil. Netop fordi temperaturen plejer at være så stabil, har de et meget snævert temperaturinterval, hvorved deres metabolisme fungerer optimalt. Metabolisme er en betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Dårligere sædkvalitet
En øgning i temperaturen nedsætter således insekternes sædkvalitet, og undersøgelser har allerede vist, at cirka halvdelen af insekterne i Puerto Ricos regnskove er forsvundet i løbet af de seneste 45 år. Her er temperaturen steget med to grader, og det er altså nok til at nedsætte sædkvaliteten i en sådan grad, at rigtig mange af hannerne bliver sterile. Så kan man selv tænke sig til, hvad der vil ske, hvis temperaturen ændres yderligere 3,5 grader.
Vant til temperaturudsving
I Danmark betyder klimaforandringerne mindre, for her er insekterne vant til at håndtere store temperaturudsving mellem sommer og vinter, så deres metabolisme er knap så temperaturfølsom. Den store synder i insekternes masseuddøen i Danmark er altså, at der mangler levesteder for insekterne.
Eksperter og generalister
Når man beskæftiger sig med biodiversitetskrisen, er det vigtigt ikke kun at kigge på, hvor mange arter der er i et bestemt område, men også hvilke arter. Ser man på artsudviklingen af planter i Danmark, er der fra 1870 til 2012 forsvundet 125 arter, mens der er kommet hele 327 nye arter til, og den tendens fortsætter.
Det lyder umiddelbart godt, at der er kommet flere arter til landet, end der er forsvundet. Problemet er bare, at de arter, der er forsvundet, har været tilknyttet helt specielle naturtyper eller økosystemer; sjældne arter, som enten ikke findes andre steder eller kun ganske få andre steder. De arter, der er kommet til, er generalister; arter, der findes rigtig mange steder, og som er kommet ind fra vores nabolande eller har spredt sig ud fra haverne.
Egnsretter eller McDonald's
Man kan sammenligne det med egnsretter kontra McDonald's-mad. I gamle dage havde mange egne deres helt særlige retter, som man kun kunne få lige præcis der. Der var måske tre-fem retter, der var særligt kendetegnende for hver egn. I dag ligger der McDonald's-restauranter over hele landet. Udbuddet er større nu; der er måske 20 retter at vælge imellem på sådan en restaurant. Men det er de samme 20 retter i hver eneste McDonald's, uanset hvor i landet det er. Så selvom antallet af retter hvert sted er steget (fra fem egnsretter til 20 McDonald's-retter), så er det samlede antal faldet.
Det samme gør sig gældende med antallet af arter på verdensplan. Specialister er forsvundet til fordel for generalister.