Fase 3

undersøg naturens tilstand på bondegaarden

I skal under et besøg på Bondegaarden indsamle data til at vurdere, hvordan det står til med naturens tilstand på gården. Der er en række forskellige øvelser, I kan vælge imellem, og alt efter, hvor meget tid der er til rådighed, kan I lave en eller flere af øvelserne (se øvelserne på opslagstavlen). Forbered jer på besøget ved at læse vejledningerne til de valgte opgaver igennem hjemmefra. Find ud af, hvilket udstyr I skal medbringe til Bondegaarden, og om der er noget, I skal spørge Jørgen Skou Larsen om. Uanset hvad I vælger at arbejde med, er der nogle spørgsmål, I skal besvare: 

  • Hvad er definitionen på en art?

  • Hvad er forskellen på hjemmehørende, ikke-hjemmehørende og invasive arter?

  • Hvad forstås ved begrebet nøglearter?

  • Hvad vil det sige, at en art er rødlistet eller kommet på Den Røde Liste?

  • Kan I finde eksempler på invasive plantearter på gårdens jorde? Hvad bliver der gjort for at slippe af med disse arter?

OPSLAGSTAVLEN

verdensmaalene-logo-horizontalt.png
verdensmaalene-kort.png

Mål 15 handler om biodiversitet. Det vil sige at bevare de mange forskellige dyre- og plantearter og andre livsformer på jorden. 

praktiske øvelser 

(vejledninger downloades som pdf-filer)

 

1) Bestemmelse af artsdiversitet ved hjælp af Shannon-indekset. 

Der er pt. intet godt mål for biodiversitet, hvorimod der er flere forskellige mål for artsdiversitet. I denne vejledning benyttes Shannon-Wiener indekset (eller bare Shannon-indekset) som mål for artsdiversiteten. Det anbefales, at I udfører øvelsen flere steder på gårdens forskellige jorde for at kunne sammenligne. Arterne kan indsamles på forskellig vis. I de to vejledninger herunder lægges der op til brug af pinpoint-metoden eller Raunkiær-cirkler. I begge tilfælde er det planter, der er i fokus. Men det beskrives kort i vejledningerne, hvordan de kan udføres med fokus på eksempelvis edderkopper i stedet.

Bestemmelse af artsdiversitet vha. Shannon-indekset (Raunkiær-metoden).

Bestemmelse af artsdiversitet vha. Shannon-indekset (pin-point-metoden).

2) Vurdering af naturkvalitet ud fra seks indikatorer

Der er pt. intet godt mål for biodiversitet, fordi begrebet er så komplekst. I denne vejledning lægges der op til, at man undersøger tilstedeværelsen af seks indikatorer, der hver især er tegn på god natur. Jo flere af indikatorerne, I kan finde på lokaliteten, jo større er sandsynligheden for, at området rummer en høj biodiversitet. Det beskrives i vejledningen, på hvilken måde de forskellige indikatorer er et tegn på høj naturværdi.

Det anbefales, at øvelsen udføres på flere steder på gårdens forskellige jorde med henblik på sammenligning. Evt. et område, hvor der har været fokus på naturkvalitet længe, og et område, hvor dette ikke har været tilfældet.

Vurdering af naturkvalitet ud fra 6 indikatorer (vejledningen er omskrevet fra en vejledning udarbejdet af Seges til landmænd, der ønsker højere biodiversitet på deres jorde)

3) Makroindeks til bestemmelse af vandløbskvalitet

Dette er den klassiske vandløbsundersøgelse, hvor vandløbets fauna bruges til vurdering af vandkvaliteten. Faunaindekset kan med fordel kombineres med målinger af ilt og næringssalte i vandet. Hvis der er dræn-udledninger i vandløbet, kan det måske være en ide at undersøge, om der er forskel på faunasammensætningen før og efter udledningen. Øvelsen kan også med fordel kombineres med undersøgelsen af udvaskning af nitrat fra forskellige jorde.

Bestemmelse af vandløbskvalitet vha. makro-indeks

4) Udvaskning af nitrat fra forskellige jordprøver

Denne øvelse illustrerer tydeligt, i hvor høj grad nitrat udvaskes fra jorden ved konventionelt dyrket landbrug, hvor jorden tilføres næringssalte. Om der kan ses forskel på udvaskningen af nitrat fra jorden i de forskellige indhegninger, er det op til jer at finde ud af. Er der meget kvæg i en indhegning, og tisser de ofte i det samme område, må det forventes, at jorden der har et højt indhold af nitrat.

I skal altså selv udvælge forskellige lokaliteter, hvor I vil undersøge udvaskningen af nitrat fra jorden. I kan også vælge bare at måle nitratindholdet i jordens porevand, men i denne vejledning lægges der op til en undersøgelse af udvaskning, da det giver en tydelig kobling til udfordringer med nitrat i drikkevandsboringer, vandløb og søer.

Nedsivning og udvaskning

5) Undersøgelse af gødningsfauna

Insekterne har det rigtig svært, fordi mange af deres naturlige levesteder er forsvundet. Det gælder også gødningsfaunaen, idet meget kvæg forbliver på stald, kommer for sent ud i forhold til billernes livscyklus, eller at kvæget får ormemidler, der dræber billelarver. En gødningskage er et økosystem i sig selv, og det er næsten ufatteligt, hvad der kan være af liv her. Sammensætningen af arter ændres, efterhånden som kokassen bliver nedbrudt, og der dannes en hård skorpe på overfladen. Her har I derfor mulighed for at se forskellige stadier af succession, alt efter alderen af gødningskager, der undersøges, samt om de har været placeret i skygge/sol mv. 

Undersøgelse af gødningsfauna (livet i lorten)

truede arter – rødlisten


I Danmark er mere end tusind arter truede. Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er i risiko for at uddø. Rødlisten giver et samlet overblik over, hvor truet en art er, og om artens antal og levesteder er stabile eller har frem- eller tilbagegang.

 

I 2019 var der 13.277 arter af svampe, dyr og planter på listen. Det svarer til over en tredjedel af alle kendte arter i Danmarks natur. 

 

rødlistens hjemmeside kan man læse mere om udviklingen de seneste 10 år og om de trusler, der påvirker arterne.  

invasive arter
 

En invasiv art er en art, der (oftest) af mennesker er blevet introduceret til et område, hvor den ikke naturligt hører hjemme. For at arten kan defineres som invasiv, skal den etablere sig i det nye område, sprede sig og udkonkurrere de hjemmehørende arter. Herved får den en skadelig effekt på biodiversiteten, men forårsager ofte også skade enten økonomisk, miljømæssigt eller sundhedsmæssigt.

Den menneskelige introduktion kan være tilsigtet eller utilsigtet, men uanset hvordan introduktionen er sket, vil det gå ud over de hjemmehørende arter. Arter, der ved egen hjælp flytter eller udvider deres naturlige udbredelsesområde til også at omfatte Danmark, f.eks. på grund af klimaforandringer eller genindvandring, er altså pr. definition ikke invasive arter. 

 

> Miljø- og Fødevareministeriet: Hvad er invasive arter?

Krokodiller dør af at spise tudser

Et eksempel på en invasiv art er agatudser i Australien. Tudserne blev indført bevidst til Australien for cirka 70 år siden. De var almindelige i eksempelvis Sydamerika, og blev hentet til Australien for at bekæmpe sukkerrørsbiller, der var et stort problem i landets produktion af sukkerrør. Desværre spiste tudserne langt fra kun biller, men derimod også små pattedyr. Og da tudsen samtidig er ret giftig, blev den hurtigt et problem for rovdyr, blandt andet hunde og krokodiller. Siden har tudserne vokset sig større og stærkere, og forskere arbejder på at finde en løsning.

> Ingeniøren: Australske forskere: Derfor er vi invaderet af krokodilledræbende kæmpetudser.

Skærmbillede 2020-08-28 kl. 08.49.37.png

Agatudsen vejer fire gange så meget som en almindelig skrubtudse. Foto: Wikipedia.

Giftig plante langs veje og vandløb

Et andet eksempel er kæmpebjørneklo, som er vidt udbredt i Danmark. Planten blev oprindeligt dyrket som haveplante (den lever naturligt i Kaukasus), men har nu bredt sig og vokser vildt langs veje og vandløb, i krat og lysåbne skove, i moser, på ugræssede enge osv. Den bliver oftest 2-3 meter høj, men kan blive helt op til 4-5 meter. 


Kæmpebjørneklo er giftig, idet dens saft indeholder stoffet furokumarin, der øger hudens følsomhed over for uv-lys, hvorved man meget let pådrager sig soleksem efter at have røret ved planten. Kæmpebjørneklo er således vores værste landskabsukrudt, og bekæmpelse er påbudt ved lov.

> Naturbasen: Bjørneklo

Skærmbillede 2020-08-28 kl. 08.55.53.png

Kæmpebjørnekloen kan blive 2-3 meter høj. Foto: Wikipedia.

Trussel mod økosystemet

Spredningen af invasive arter er en stor trussel mod økosystemer og biodiversitet på verdensplan. Den øgede handel og transport af varer, der hænger sammen med den intensiverede globalisering, forhøjer risikoen markant for, at organismer flyttes til nye levesteder langt fra deres naturlige habitat. Hvis organismerne er i stand til at forplante sig det nye sted og etablere en stabil population, kan det udvikle sig katastrofalt.

Et ellers sundt økosystem, der er bygget op over millioner af år, og hvor samspil mellem de oprindelige dyr og planter er i balance, kan på kort tid nedbrydes uden mulighed for nogensinde at kunne reetableres. Invasive arter har ofte kun få eller ingen fjender, og de presser derfor hjemmehørende arter væk.
 

I Danmark er der gennem de seneste 300 år registreret cirka 2500 ikke hjemmehørende arter, hvoraf kun cirka fem procent vurderes at være invasive. Af de ikke hjemmehørende arter udgør planter størstedelen, og der sker en fortsat stigning i antallet af nye arter. 

Cirka 130 invasive arter i Danmark

De invasive arter, der typisk klarer sig bedst i Danmark, kommer fra egne i verden, hvor de klimatiske forhold ligner Danmarks. Det vurderes, at der er cirka 130 invasive arter i Danmark. Det er altså heldigvis kun cirka fem procent af de ikke hjemmehørende arter, der optræder invasivt. De invasive arter kan have store konsekvenser for samfundsøkonomien og skønnes at koste samfundet knap en milliard kroner hvert år – og det er uden medregning af negativ påvirkning af biodiversiteten, da den er svær at værdisætte.

Invasive arter kan lave stor skade på infrastruktur og bygninger, påvirke fiskeopdræt og akvakultur samt forringe områder, der er meget afhængige af turisme med store økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser som følge. Ydermere kan en invasiv art vise sig at være sundhedsskadelig for dyr og mennesker, hvilket vil medføre øgede udgifter og ressourcer til behandling og bekæmpelse. I Danmark introduceres invasive arter bl.a. gennem havebrug, skovbrug, ballastvand, sedimenter og akvakultur. 

Skærmbillede 2020-02-06 kl. 11.02.34.png
Skærmbillede 2020-02-06 kl. 11.04.44.png

Her ses de invasive arter, I måske vil kunne møde på Bondegaarden: voldsnegl, ibirisk skovsnegl (dræbersnegl), harlekinmariehøne, japansk pileurt, kæmpebjørneklo og rød hestehov