KONSULENTOPGAVEN
Fase 4
giv et bud på hvordan co2-belastningen kan nedbringes
I har nu undersøgt, hvordan det står til med naturen på Bondegaarden. I denne fase skal I foretage et skøn over Bondegaardens klimabelastning i form af CO2-udslip. Det gør I ved at læse teksterne på opslagstavlen og researche på nettet.
-
Forklar, hvordan landbrug påvirker klimaet.
-
Giv ud fra relevante kilder et bud på, hvordan danske landbrug (enten generelt eller specifikt for Bondegaarden) kan minimere deres klimabelastning.
OPSLAGSTAVLEN
oksekød – en klimasynder?
Specielt i den vestlige verden spiser vi store mængder oksekød, hvilket skader klimaet, fordi køer udleder store mængder af drivhusgassen metan, når de bøvser og prutter. Koen er drøvtygger, hvilket betyder, at den tygger foderet, gylper det op og tygger det igen. Det gør, at den kan leve af svært fordøjeligt føde som græs. Det er gæringsprocesserne i koens mave, der producerer de store mængder metan.
Metan påvirker drivhuseffekten 21 gange mere end C02. Metans direkte virkning udgør ca. 16 procent af den samlede menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten. Metan nedbrydes langt hurtigere i atmosfæren end CO2, nemlig i løbet af 12 år. Men da metan nedbrydes ved iltning, omdannes det til CO2 og vand. Derved får nedbrydningen af metan koncentrationen af CO2 i atmosfæren til at stige.
Traditionel fremstilling af oksekød foregår i en stald. Selvom køerne kan fordøje græs, som gror lige ude på engen, får køerne soja som foder, der dyrkes i Mellemamerika og bliver transporteret til Danmark, hvilket også er skadeligt for klimaet. Noget anderledes er det med de køer, der går på græs og ikke får soja som fødder. Hvis landmanden er dygtig.
Energitab op gennem fødekæden
Kvæget udleder CO2 og methan, der fremmer drivhuseffekten. Men derudover er der flere andre årsager til, at kvægproduktion ikke er blandt de mest bæredygtige produktionsformer i landbruget. Der er et meget stort energitab op igennem fødekæden. Lad os tage et regneeksempel:
Solen leverer energi, og planterne optager en stor del, som de bruger til fotosyntese. Den samlede produktion kaldes bruttoprimærproduktion (BPP), og den kan sættes til 17.000 kJ. Ud af de 17.000 kJ bruger planten 8.500 kJ på vækst (nettoprimærproduktion, NPP), mens andre 8.500 kJ tabes til omgivelserne i form af respiration (R).
Det er kun plantevæksten NPP, der kan gå videre til næste led i fødekæden – og ikke engang al NPP, da en del af væksten er rødder, der typisk ikke spises. Men hvis man nu antog, at alle 8.500 kJ blev spist af en planteæder, så ville kun 127,5 kJ ende med at være produktion/vækst af planteæderen, resten ville gå tabt primært som fæces og ved respiration.
Der er altså et stort energitab op igennem fødekæden. Det betyder, at man ville kunne brødføde en større befolkning, hvis vi mennesker selv spiste planterne på markerne frem for at bruge markerne til foder til dyr.
Tabellen viser, hvor mange kilo foder der går til produktion af 1 kg kød. Derudover er det angivet, hvor stort et areal der kræves pr kg kød.
Det ses i tabellen, at oksekød – både hvad fodermængde og arealforbrug angår – kræver mest, hvorimod insekter som melorme og fårekyllinger ikke kræver ret meget. Det betyder med andre ord, at spildet undervejs er meget lavere ved produktion af insekter frem for produktion af oksekød, og langt flere mennesker ville kunne brødfødes ved at spise insektprotein end oksekød.
Kulturelt set er vi glade for at spise kød
Men rent kulturelt er vi mennesker meget glade for at spise rigtigt kød, og der skal en stor kulturel ændring til, hvis danskerne skal ændre kostvaner i en sådan grad, at oksekød og svinekød bliver erstattet af insekter. Hvis man skal spise oksekød, er det dog langt mere miljøvenligt at spise kvæg, der har gået på danske marker og enge, frem for kvæg, der er blevet fodret med soja eller andre produkter, der er fragtet her til landet langvejs fra. Og rent naturplejemæssigt spiller kvæget en vigtig rolle, idet de erstatter de bisoner, der naturligt levede her i landet for mange år siden, både hvad græsning og gødning angår.
Mål 13 handler om at bekæmpe klimaforandringer. Tørke, oversvømmelse og storme er et stigende problem, efterhånden som den globale opvarmning tager til.
Vidste du...
- At en dansker udleder i gennemsnit 17 ton CO2, hvoraf tre ton kommer fra det, vi spiser og drikker?
- At klimaændringerne gør, at det bliver sværere og sværere at dyrke mad mange steder på kloden. Nogle steder er det for tørt, og andre steder er det for vådt.
Esben Møller Xu arbejder med krydsning af kvægracerne som en del af indsatsen for mere bæredygtighed på Rudholm.
læs mere...
> Experimentarium.dk: CO2-fixering og hvorfor det ikke er en løsning bare at plante træer (nederst på siden er en masse kilder til yderligere info).
> Klimadebat.dk: CO2-regnskabet
> Klimatilpasning.dk: Landbrug kan udnytte oversvømmede arealer frem for at dræne vandet bort
> Danmarks Naturfredningsforenings publikationer Sådan ligger landet bygger i høj grad på data. En af dem omhandler naturen, en anden landbruget.
