Den amerikanske ekspert i højtbegavede børn Linda Silverman forklarer, hvordan det at være højtbegavet er at være en minoritet, at være anderledes og hvorfor det er svært.  

hvad vil det sige at være højtbegavet?

I hver klasse befinder der sig i gennemsnit en eller to højtbegavede elever, men mange af dem bliver aldrig opdaget af deres lærere. Så formentlig har du også i dine klasser nogle højtbegavede elever – som du måske aldrig har tænkt på som højtbegavede. Det kan være, at de virker uengagerede eller forstyrrer undervisningen, og du tænker måske ikke lige over, at det kan skyldes, at de keder sig og derfor mangler motivation i skoledagen. 

Hvad kendetegner højtbegavede elever?

  • De er generelt mere nysgerrige end andre.

  • De er generelt mere empatiske, fordi de er bedre til at sætte sig i andres sted.

  • De har en høj grad af retfærdighedssans.

  • De har en evne til at tænke mere abstrakt.

  • De er mere følsomme, fordi de forstår verden på en mere abstrakt og mangefacetteret måde.
     

Hvad karakteriserer højtbegavedes måde at lære på?

  • De behøver mindre tid til at lære nyt materiale.

  • De husker bedre, hvad de har lært – hvilket gør gentagelse unødvendig.

  • De opfatter stof på en mere abstrakt og mangefacetteret måde end andre elever. Hvis en højtbegavet elev f.eks. ser noget om et olieudslip i nyhederne, vil eleven ikke nøjes med at forholde sig til, hvad der er sket, men straks tænke videre over, hvad det vil have af konsekvenser for eksempelvis miljøet, hvordan olien bliver renset op, hvem der skal gøre det osv. 

  • De involverer sig passioneret i særlige emner og har svært ved at flytte fokus, før de oplever, at de mestrer stoffet så godt som muligt.

  • De kan operere på forskellige koncentrationsniveauer, hvilket betyder, at de kan følge med i klasseaktiviteter uden at tilføre aktiviteterne særlig opmærksomhed. De behøver f.eks. ikke at se på læreren, men kan multitaske og være i gang med alt muligt andet i timerne og alligevel følge med.
     

Hvorfor er højtbegavede elever særligt udsatte?

​Måske overser du en elev, som mistrives, og du tænker ikke på, at der kan være tale om et højtbegavet barn, som føler sig anderledes end sine klassekammerater. Det at være højtbegavet er nemlig en psykologisk realitet, der involverer:

  • Øget følsomhed

  • Øget intensitet

  • Følelsen af at være en outsider/være anderledes end andre

  • At have særlige behov og dermed være særligt udsat.​​​
     

Den amerikanske ekspert i højtbegavede børn Linda Silverman forklarer, hvordan det at være højtbegavet er at være en minoritet, der føler sig anderledes, og hvorfor det er svært.

Hvordan arbejder højtbegavede hjerner?

Forestil dig at du kører i en sportsvogn på en snorlige landevej. Foran dig trækker en gammel traktor pludselig ud. Du må sætte farten ned, tilpasse dig forholdene og acceptere, at du ikke kan trykke speederen i bund. Endnu en gang må du tilpasse dig de langsomt kørende. Sådan har højtbegavede elever det hver dag i skolen. Deres hjerner er skabt til at yde mere og køre stærkere end andre. Der er derfor behov for, at der skabes mulighed for, at højtbegavede elever kan trykke speederen i bund, så motoren kan gøre det, den er skabt til, nemlig at køre hurtigt. 
Kilde: Clever Consulting

”At være højtbegavet er en anderledes måde at være i verden på, en anden måde at være sammensat eller gearet på, hvilket gør, at du føler, sanser og tænker anderledes end andre”

Linda Silverman, 
amerikansk psykolog og forsker 

hvorfor er det vigtigt at spotte HØJTBEGAVEDE?

Højtbegavede elever, som ingen får øje på, keder sig ofte i skolen, de føler sig anderledes og mangler ofte venner. Forskning på området viser, at mange højtbegavede børn ikke trives – blandt andet fordi lærerne typisk ikke får øje på dem og derfor ikke tænker på at tilbyde dem noget særligt.

Hvorfor overser vi de højtbegavede? 

  • Mange højtbegavede mistrives og underpræsterer. Måske virker de uengagerede eller forstyrrer undervisningen, og det forbinder vi typisk ikke med høj begavelse. 

  • Mange højtbegavede bryder sig ikke om rutineopgaver og kan blive udadreagerende, mens andre bliver apatiske og passive og præsterer et minimum af, hvad der forventes. De udvikler en uheldig adfærd pga. mangel på udfordringer og er fastlåst i deres intellektuelle udvikling.

  • Mange virker umotiverede, bl.a. fordi de sjældent får ‘aha’-oplevelser i undervisningen. Det er bevist, at det at få ‘aha’-oplevelser udløser velværehormonerne endorphiner, hvilket styrker ens motivation. Omvendt vil fraværet af ‘aha’-oplevelser påvirke motivationen negativt.

  • Højtbegavede er de eneste børn med særlige behov, der kan skjule, at de har særlige behov.​

Hvem udpeger lærere typisk som højtbegavede?

Forskningsundersøgelser har vist, at når man beder lærere udpege højtbegavede elever, så udpeger de typisk de såkaldte teacher-pleasers eller high achievers. Lærerne udpeger altså de talentfulde eller fagligt dygtige elever – elever, som er motiverede og knokler for at gøre det godt, men som ikke nødvendigvis er højtbegavede.

Hvorfor har samfundet brug for de højtbegavede?
Set i et større samfundsmæssigt perspektiv er det vigtigt at spotte de højtbegavede elever, fordi de besidder ressourcer, som vi som samfund har brug for. Det er f.eks. et højt begavet menneske, der skal opfinde en ny bæredygtig energikilde.

 

 

Den talentfulde elev

Kan svaret

Er interesseret

Har gode idéer

Arbejder hårdt

Besvarer spørgsmålene

Lytter med interesse

Lærer hurtigt

Har mange kammerater

Kopierer

Synes om at gå i skole

Tager imod information

Går frem skridt for skridt

Er tilfreds med sin indlæring

Forstår ideer

       Den højtbegavede elev

  •  Stiller spørgsmål

  •  Er nysgerrig

  •  Har skøre ideer

  •  Er optaget af andre ting

  •  Drøfter spørgsmål

  •  Viser stærke synspunkter

  •  Kan allerede

  •  Foretrækker voksne

  •  Skaber nyt

  •  Nyder at lære

  •  Bearbejder information

  •  Tænker komplekst

  •  Er meget selvkritisk

  •  Tænker abstrakt

talentfuld eller højtbegavet 

Den norske professor i pædagogisk psykologi Ella Idsøe fortæller om højtbegavedes særlige måde at lære på, og hvorfor mange af dem ikke bliver opdaget af deres lærere. 

hvordan spotter man de HØJTBEGAVEDE elever?

Den danske forsker Poul Nissen har udviklet en tjekliste, man kan bruge til at få en idé om, hvorvidt en elev er højtbegavet.

 

Metoden er ikke lige så sikker som en intelligenstest, men kan give en god indikation af, om en elev er højtbegavet. Metoden består af tre tjeklister: En forældrene udfylder, en lærerne udfylder, og en eleven selv udfylder. Tjeklisten består af en række udsagn, som man giver point, alt efter hvor godt de passer på eleven. Høj score betyder, at der er en stor sandsynlighed for, at eleven er højt begavet. 

> Læs om metoden og se tjeklisterne: Identifikation af begavede og talentfulde elever – hvordan gør man?

> Se hvor høj score eleven skal have på de enkelte tjeklister for at kunne betegnes som højtbegavet.

"Elitetankegangen har en negativ klang i mange lande. Det skal ikke handle om, at det ene barn er bedre end det andet. Det skal handle om, at nogle børn lærer hurtigere end andre og derfor har brug for en anden form for undervisning”

 

Monita Leavitt, lærer for højtbegavede børn, 
Folkeskolen.dk

hvorfor har HØJTBEGAVEDE særlige behov?

Højtbegavede børns hjerner adskiller sig markant fra en gennemsnitlig hjerne. Neuropsykologiske undersøgelser indikerer, at højtbegavede børn har forøget aktivitet i frontallapperne, flere forbindelser mellem hjernecellerne og øget hjernecelleintensitet. 

.

Hvad er forskellen på normalt begavet og højtbegavet?

Forskellen i IQ hos et højtbegavet og et normalt begavet barn er altså næsten lige så stor som forskellen i IQ hos et normalt begavet og et udviklingshæmmet barn.

  • Har man en IQ på 130 eller derover, er man højtbegavet.

  • Har man en IQ på cirka 100, har man en gennemsnitlig intelligens. 

  • Har man en IQ på 70 eller derunder, er man mindre begavet, grænsende til udviklingshæmmet. 


De fleste kan nok godt forestille sig, hvordan det må være altid at blive undervist sammen med nogen, der har en langt lavere intelligens end en selv. Man har ikke mulighed for at lære ret meget, fordi tempo og niveau er for lavt, og man bliver ikke udfordret. Det er blevet beskrevet som at sidde i lufthavnen i otte timer hver dag og aldrig få lov til at komme på flyet. 

Mindre begavede får særlige tilbud

Elever, der befinder sig under normalområdet, dvs. som er mindre begavede end gennemsnittet, defineres som elever med særlige behov. De får enten særlig støtte/ekstra undervisning i skolen eller går i specialskole. Men højtbegavede elever er der typisk ingen tilbud til – selvom de afviger lige så meget fra normalområdet som de mindre begavede elever. 

Mine børn vil altid føle sig anderledes. Jeg vidste, at omverdenen ville have svært ved at anerkende, hvordan stærke kognitive evner kunne give anledning til problemer.

       

Rikke Decara, mor til højtbegavede børn,

debatindlæg hos POV.International

Den amerikanske forsker Linda Silverman forklarer, at højtbegavede børn adskiller sig lige så meget fra normalt begavede børn, som udviklingshæmmede børn adskiller sig fra normalt begavede børn.  

Hvorfor er din rolle som lærer vigtig?

 

Højtbegavede elever har brug for lærere, som stiller krav til dem og gør det tydeligt, at de har forventninger til dem. De har også brug for at blive udfordret og for medbestemmelse i undervisningen. Tænk at det meste er tilladt, så længe man kan lære noget af det. Læs meget mere om din rolle som lærer og få gode råd til den konkrete undervisning af højtbegavede elever. 

Din rolle som lærer >

Det er en udbredt misforståelse, at højtbegavede børn nok skal klare sig. Højtbegavede børn er nemlig børn med særlige behov. Det kræver tidlig identifikation og særlige tilbud for at modvirke mistrivsel. 

Det faglige niveau er naturligt nok tilrettelagt efter de elever, der er flest af – det vil sige de normalt begavede. Det betyder, at de behov, som højtbegavede elever har, typisk ikke bliver opfyldt i den almindelige undervisning, og at de keder sig så meget, at mange af dem mister lysten til at gå i skole. Derfor handler undervisning til højtbegavede ikke om at udvikle en elite, men om at sikre højtbegavede elevers trivsel.

Hvorfor mistrives højtbegavede ofte?

 

Højtbegavede Arendse følte sig anderledes det meste af sin barndom. Klik på billede og læs hendes historie på Ankh Media.

vil du vide mere om højtbegavede?

Heidi Hass Gable, der er mor til højtbegavede børn, fortæller om udfordringerne ved at være højtbegavet i et skolesystem, der er designet til normalt begavede. 

Den amerikanske ekspert Linda Silverman holdt foredrag om højtbegavede børn på konferencen'Talentudvikling og højtbegavede børn og unge', DPU, Aarhus Universitet 2019

Kilder: Konferencen 'Talentudvikling og højtbegavede børn og unge', DPU, Aarhus Universitet 2019, Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel’, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2015.