KONSULENTOPGAVEN
fase 2
bliv podcast-eksperter
I har nu sat jer ind i, hvad det er for en virksomhed, I er konsulenter for. I denne fase skal I lære noget om podcast som medie. I skal svare på spørgsmålene herunder. I finder svarene på opslagstavlen og ved at researche på nettet.
-
Hvad er en podcast?
-
Hvad karakteriserer netop dette medie?
-
Hvad kan podcast f.eks. i forhold til en radioudsendelse?
-
Hvilke virkemidler fungerer/fungerer ikke i podcasts?
-
Hvad karakteriserer en god podcast?
-
Hvilke gode eksempler på podcasts til unge findes der?
OPSLAGSTAVLEN
Hvad er en podcast?
En podcast er lyd, der er tilgængelig på en platform, du kan tilgå fra en smart device eller computer. Podcast er altså lyd, du kan høre på din mobil eller computer, når det passer dig. Det kan f.eks. være en fortælling, et debatprogram, en samtale eller et musikprogram. Det kan være sammendrag af udsendelser fra flowradio, fiktive hørespil, journalistik, f.eks. true crime, reportage og dokumentar.
Det kan også være talks, hvor to eller flere personer taler om et emne, der interesserer dem. Talks kan være educational, hvor værterne gerne vil videregive en viden om f.eks. bøger eller historie. Talks kan også være entertainment, hvor det handler om underholdning.
Nogle af disse talks bliver også kaldt relationspodcast, da de metaforisk inviterer lytteren inden for i et univers og en form for et (sub)kulturelt fællesskab. Det skal forstås på den måde, at lytteren er vidne til en personlig samtale blandt venner, og værterne indbyder til et fællesskab, hvor lytteren har nogle ærlige mennesker, de omkostningsfrit kan spejle sig i. Et populært eksempel er podcasten 'Fries before guys', hvor to unge piger taler om netop det, de er: To unge piger i en verden, hvor de skal forholde sig til uddannelse, kærester, forventninger mm.
I relationspodcast er det sjældent journalister, der er værter. Det er alle mulige mennesker, der taler om hverdagsemner, tabuer og andet, som berører og interesserer mange.
Talks er meget populære. Dels fordi de er nemme og billige at producere. Dels fordi de indbyder til fællesskab mellem vært og lytter. Flere og flere af den slags podcasts indspilles live for et publikum, der har købt billet for at høre og se værterne.
En podcast kan være et enkelt program, men ofte er det en serie af afsnit, som f.eks. afdækker et emne på alle tænkelige måder. I forhold til en enkelt radioudsendelse, som måske skal ramme en bred gruppe af lyttere, har podcasten den fordel, at den kan henvende sig til en smallere og mere specifik målgruppe, som interesserer sig for et særligt emne, og da en podcast kan have uendelig mange afsnit, kan man nå ned i alle detaljer om emnet.
Hvordan tjener man penge på podcasts?
Hvis man udvikler en podcast for en radiostation, betaler radiostationen for at udvikle og producere podcasten. Man kan også få en virksomhed til at sponsorere sin podcast – altså betale for podcasten mod, at virksomhedens navn bliver nævnt i forbindelse med podcasten.
Alle kan lave deres egne podcasts og lægge dem på f.eks. iTunes, ligesom alle kan lave deres egne videoer og lægge på YouTube. Hvis man lykkes med at lave en podcast, som får rigtig mange lyttere, kan det være, man bliver kontaktet af et firma, som gerne vil sponsorere ens podcast. På samme måde som man kan tjene penge på YouTube-videoer, hvis de får så mange visninger, at f.eks. en virksomhed vil betale for, at deres annonce/reklamevideo bliver vist, inden videoen starter.
Mørkeland er et eksempel på en podcast med mange lyttere. De to værter er, med deres egne ord, almindeligt betaget af, hvad der får mennesker til at dræbe. Hver mandag udkommer de med et nyt afsnit, en educational relationspodcast, hvor de gennemgår to forbrydelser, der er sket gennem tiderne. Mørkeland har bl.a. været sponsoreret af Mofibo, hvor de kunne give deres lyttere 10 pct. rabat på et abonnement.
I dag er Mørkeland tilknyttet betalings-podcast-streamingstjenesten Podimo. Systemet er sat op, så podcastproducenterne tjener lidt penge afhængigt af lyttertal, ligesom programmet stadig kan være sponsoreret af forskellige firmaer. Selvom Mørkeland er tilknyttet Podimo og har flere sponsorer, kan podcasten stadig findes gratis på diverse platforme.
hvad karakteriserer en god podcast?
Noget af vigtigste, når man vil skabe en god podcast, er podcastens titel, anslag og karakterer. Herudover skal emnet være spændende, podcasten skal henvende sig til en specifik målgruppe, og den skal indeholde nogle gode historier.
Titlen
Titlen skal give indtryk af, hvad podcasten handler om og være fængende på en måde, som vækker lytterens opmærksomhed på samme måde som titlen på en film eller en radioudsendelse. Eksempler på titler, der både leger med sproget og som vækker interesse, er 'Stoffer til eftertanke', 'Jeg plejede at tro på for evigt' og 'Munken fra Nordhavnen'. De findes alle på iTunes.
Anslaget
Et stærkt anslag i starten af udsendelsen skal vække lytterens interesse, så man er nødt til at lytte videre. Læs mere om anslag under fase 8.
Karaktererne
Karaktererne er også vigtige for, hvor populær podcasten bliver. Det kan være, at podcasten har en god vært, som altid inviterer nogle spændende mennesker til en samtale, eller at podcasten handler om to personer, som er gode til at fortælle, hvad de har oplevet på en måde, der gør, at man har lyst til at lytte til dem. Derudover er det vigtigt at tænke persongalleri og stemmer. Lytteren skal hurtigt kunne danne sig et overblik over, hvem der siger hvad uden at blive forvirret. Der bør ikke være flere end fem personer med i en podcast, og det fungerer bedst, hvis der er en fordeling af køn og stemmetyper, så lytteren har styr på, hvem der siger hvad.
Emnet
Podcasten skal handle om et emne, som er spændende i sig selv, eller som bliver spændende at høre om, fordi det bliver behandlet på en spændende måde. Det er f.eks. ikke spændende at lave en podcast, der helt bredt handler om historie, men hvis podcasten f.eks. handler om Christian 7. i en årrække af hans liv, hvor der sket noget helt specielt, er det nemmere at vække folks interesse. Hovedreglen er altså, at hvis man definerer et for bredt emne, så bliver det uinteressant, men hvis man laver et mere nichepræget koncept, så rammer man ikke blot dem, der i forvejen interesserer sig for f.eks. Christian 7., men også en masse andre, der generelt er interessede i historie.
Gode historier
Man skal sørge for, at ens podcast indeholder nogle gode historier, for man husker altid de gode historier, mens man f.eks. ikke husker tal og statistikker lige så godt. Det kan f.eks. være nogle personer, som kan fortælle om interessante oplevelser fra deres eget liv. I stedet for f.eks. at tale om, at en person følte jalousi, skal man få personen til at fortælle om den situation, hvor personen følte sig jaloux. Hvad skete der? Hvad var det, der vakte de følelser i personen?
Målgruppen
Det er vigtigt at definere sin målgruppe så specifikt som muligt, selv om man i virkeligheden gerne vil nå ud til en meget større og bredere målgruppe. Hvis man f.eks. laver en podcast til 10-12-årige, der handler om, hvordan børnene opfatter deres forældre, vil masser af voksne lytte til podcasten, selv om de ikke er i målgruppen, fordi de gerne vil vide, hvad børn i den alder tænker om deres forældre.
'Hjernekassen på P1' med Peter Lund Madsen.
'Hva så?!' med Christian Fuhlendorff.
'Viking' fra Gyldendal
hvordan lytter man til podcasts?
Podcast ligger frit tilgængeligt flere steder, f.eks. på iTunes på samme måde som videoer ligger frit tilgængeligt på YouTube. Radiostationen DR har deres egen podcast-app, hvor deres programmer/podcasts ligger. Der findes også podcast-apps, som man skal betale for at abonnere på, bl.a. Podimo og Talk Town.
De fleste mobiler har en indbygget app, man kan bruge til at søge podcasts frem på. Der findes også podcast-apps, som er specielt gode, hvis man interesserer sig for en bestemt genre. Hvis man f.eks. er interesseret i videnskab, kan man måske finde en app, der har specialiseret sig i science.
Hvis man er interesseret i at følge en bestemt podcast, kan man abonnere på den, så man får en notifikation på sin mobil, når der kommer et nyt afsnit.
Lydens virkemidler
Lyd og musik kan udtrykke følelser og forstærke stemninger både i lydfortællinger og på film. Lyde kan bruges som dramaturgiske virkemidler for at øge spændingen i en fortælling og som set up, et varsel om, hvad der vil komme til at ske. Lyde er med til at påvirke vores underbevidsthed og følelsesregister. Det kan være svært at registrere alle lyde i et lydbillede på grund af de mange lag, men skilles lydene ad, kan man få en større forståelse for, hvilken betydning den enkelte lyd har for en fortælling, hvad enten det er med eller uden en billedside.
Reallyde er de lyde, som både de medvirkende i fortællingen og tilskueren kan høre. Det kan være forskellige baggrundslyde fra omgivelserne; tale, menneskelyde som host, snøften og grin. Hvis musikken skal være en reallyd, så skal den være en direkte del af fortællingen som en koncert eller lignende.
Effektlyde kan kun høres af tilskueren og ikke af de medvirkende. Effektlyde forstærker stemninger og følelser og kan i høj grad være med til at skabe dramaturgisk spænding; f.eks. kan en pludselig høj, skinger lyd give en chokeffekt.
Musik bruges ofte som underlægningsmusik og har samme formål som effektlyde. Typer af instrumenter, toner, styrke og tempo er med til at skabe både dynamik i fortællingen og sætte den stemningsmæssige scene, der kan variere mellem alt fra sørgelig og trist til en humoristisk actionpræget scene.
Stemmer kan have mange funktioner. Fortælleren står uden for selve handlingsforløbet og er med til at give informationer, som ikke direkte kommer fra de medvirkende selv. Det kan være følelser og tanker om en given situation. De medvirkende er en del af det samlede reallydbillede. Deres stemmer og stemmeføring skal være troværdige mod handlingsforløbet og den stemningsmæssige scene, der er sat.
Lyd: Når en podcasts indhold, komposition og persongalleri er fastlagt og optaget, kan man efterfølgende begynde at redigere ved at tilsætte lyde. Her er det vigtigt, at lydene understøtter indholdet, og lytteren ikke bliver bombarderet med et lydbillede, der overdøver det, der rent faktisk bliver sagt i podcasten.
Redigeringsfasen er meget vigtig, da både podcastens formål og budskab skal stå stærkt, samtidig med at lydbilledet skal understøtte den stemning, som producenten ønsker at opnå. Det er en fin balancegang, hvor producenten skal være kritisk og give sig tid til at skrue op og ned for lydene, så de komplimenterer hinanden i forhold til det endelige udtryk.