top of page

fase 5

beskriv formatet for podcasten

  

I har nu udvalgt jeres bedste idé. I denne fase skal I videreudvikle på ideen og beslutte jer for formatet, altså hvilke faste elementer podcasten skal bestå af. Det er nemlig vigtigt at have en række elementer, der går igen for at sikre genkendelighed fra afsnit til afsnit. Beskrivelsen af formatet er med til at sikre, at I har fuldstændig styr på, hvad det er, I vil lave, og så man kan se for sig, hvordan podcasten vil ende med at blive. 

  • Lav en liste over de forskellige elementer i podcasten (vært, medvirkende, lokation mm)

  • Beskriv de enkelte elementers funktion

  • Beskriv de enkelte elementers stil.

Hent skabelonen for formatbeskrivelsen, udfyld den og aflever den til virksomheden/jeres lærer.

OPSLAGSTAVLEN

Eksempel på format

Hvis man tager eksemplet med programmet 'Politikerbogklubben' (se fase 3), så er ideen at få politikerne til at læse mere skønlitteratur, så de kan blive mere empatiske (bedre til at sætte sig ind i andre menneskers sted). Programmedarbejderne har valgt følgende faste elementer, som går igen i alle afsnit, og som tilsammen udgør formatet: 

  • Der skal to politikere i studiet hver gang.

  • De to politikere bliver sat til at læse den samme roman.

  • Programmet skal have en fast vært, der leder samtalen mellem de to politikere.

  • Politikerne skal være medlem af to forskellige partier.

  • Hvert afsnit skal vare 30 minutter.

De kunne også have valgt et helt andet format ud fra den samme idé, f.eks:

  • Der deltager kun en politiker i hvert afsnit.

  • Politikeren skal ikke læse en roman, men en novellesamling.

  • Det er ikke en vært, men forfatteren bag novellesamlingen, der interviewer politikeren.

  • Politikeren bliver interviewet i sit eget hjem.

  • Hvert afsnit skal vare 45 min.

Formatet.png

Download og brug evt. diagrammet her, når I arbejder med formatet for podcasten. 

Mixer Desk

faste elementer


Overvej følgende, når I beslutter jer for, hvilke faste elementer podcasten skal bestå af:

 

  • Skal podcasten have en fast vært,? Hvis ja, hvem skal værten være? Skal der i stedet for en vært være en fortæller? 
     

  • Hvem skal medvirke i podcasten?
     

  • Hvor er jeres lokation? Er det f.eks. i et studie, på et bibliotek, udenfor i en park eller en kombination af flere lokationer? 
     

  • Skal podcasten indeholde reportage, signaturmusik, stemningsmusik (underlægningsmusik), sketches eller andre faste elementer?
     

  • Hvordan lyder den speak, som introducerer hvert afsnit? 
     

  • Beskriv de enkelte elementers funktion i podcasten. Hvis der f.eks. skal være en fast vært, hvad er så værtens funktion (skal værten interviewe gæster, skal værten være den, der binder alle elementer sammen)? Hvilken stil benytter værten sig af (f.eks. fjollet, seriøs, kritisk, hyggelig)? 

bottom of page