top of page

FASE 6

forbered et pitch   

  

I har nu besluttet jer for et format for jeres podcast. I denne fase skal I forberede et pitch om jeres podcast. I skal svare på spørgsmålene herunder. Husk at holde jer til de krav, som Wingman Media har stillet til opgaven. Tænk over hvem I pitcher jeres idé til (kunden), og hvad I gerne vil have ud af pitchen. I skal også prøve at forberede jer på, hvad der kan komme af spørgsmål, når I har fremført jeres pitch. 

  • Koncept for jeres podcast

  • Målgruppe (i forhold til alder, køn og evt. særlige interesser).

  • Er der et særligt formål med podcasten?

  • Behovet for podcasten. Hvorfor vil målgruppen interessere sig for den? 

  • Hvordan adskiller den sig fra lignende podcasts til målgruppen?

Radioshow

OPSLAGSTAVLEN

sådan laver man et pitch

Et pitch er en kort præsentation af en idé eller et koncept, som bruges til at overbevise andre om, at der er tale om en rigtig god idé. Derfor skal et pitch holdes helt skarpt. Det vil sige, at I skal skelne mellem, hvad der er vigtigt at få med, og hvad det er overflødigt at fortælle i første omgang.

Et pitch er det, man også kalder for en elevator-tale. Det skal forstås sådan, at man skal kunne nå at fortælle om sin idé på den korte tid, det tager at køre op på øverste etage i en elevator. I løbet af det tidsrum (f.eks. et minut) skal man præsentere sin idé så præcist og på en så engageret og overbevisende måde, at de personer, der lytter til pitchen, får lyst til at høre meget mere om ens idé. Man skal altså ikke fortælle det hele, for det kan man ikke nå. I stedet skal man fokusere på det allervigtigste og på det, som vækker lytterens opmærksomhed.

 

Du har fået en idé (i dette tilfælde til en podcast), nu skal du fortælle, hvad ideen går ud på, og hvorfor der er behov for dit produkt (i dette tilfælde hvorfor du tror, din podcast vil være relevant for din målgruppe). Måske vil din podcast være med til at afdække et problem, som mange mennesker døjer med eller er optaget af. Hvis folk kan relatere til din idé (se sig selv som lytter eller kender andre med dette problem), vil de automatisk blive mere optaget af at høre om din idé. Du skal altså tilstræbe, at din idé er så god og relevant, at andre gerne vil høre om den.

 

Når du pitcher, er det ikke nok, at din idé er god. Du skal også være god til at formidle din idé, altså fortælle om den på en måde, så andre kan mærke, at du virkelig har noget på hjerte og er engageret i podcastens indhold. Derfor skal du øve dig på pitchen igen og igen, til du kan udenad og kan fortælle om ideen på en overbevisende måde. 

Links

 

 

> Løvens Hule på DR

> Pitcherne på Facebook

 

krav til opgaven
 

  • Podcasten skal have et overordnet tema

  • Podcasten skal bestå af seks afsnit á 30 min.

  • Hvert afsnit skal have et undertema

  • Podcasten skal være målrettet unge på jeres egen alder.

bottom of page