top of page

fase 9

Producer en dummy  

I har nu et manuskript for et afsnit af jeres podcast og skal i gang med at lave en dummy. En dummy er ca. fem minutters optagelse af det afsnit, I har planlagt. Dummyen er en prøve på podcasten og skal give en tydelig fornemmelse af, hvilken oplevelse lytterne vil få ud af at høre podcasten. Dummyen skal godkendes af producenten eller virksomheden, før man går i gang med at producere den endelige podcast. 

 


 

  • Lav jeres lydoptagelse via mobiltelefonen

  • Find et gratis redigeringsprogram og rediger jeres lydoptagelser sammen til en dummy.

OPSLAGSTAVLEN

gode råd til at lave en dummy

For at kunne lave en god dummy er man nødt til at have alle dele på plads i forhold til overvejelser om den endelige podcast.

Det er op til jer selv, hvad dummyen skal indeholde. Hvis f.eks. et af elementerne i jeres podcast er en vært, der interviewer to unge youtube're, kan en del af dummyen være, at I optager fem minutter af et sådant interview. Hvis et element er at deltage i en filmpremiere og interviewe skuespillerne, kan en del af dummyen indeholde det.

I kan desuden have fokus på podcastens virkemidler via lyd, stemmeføring og musik.  

I skal udvælge de fem minutter af afsnittets indhold, som I mener giver det bedste billede af, hvad det er for en podcast, I gerne vil lave, og producere fem minutters optagelse. Hvis der skal være en vært, kan I udvælge en eller flere fra gruppen eller en anden, I kender til at være vært. Hvis det indeholder interviews med personer, som I ikke kan få adgang til at interviewe, må en eller flere i gruppen spille de personer.

I kan lave jeres lydoptagelse via mobiltelefonen og f.eks. redigere den i det gratis redigeringsprogram Audacityteam eller via Wevideo på Skoletube.dk.

 

Husk at hvis I bruger musik eller effektlyde, er det vigtigt, at I bruger lydfiler, der er rettighedsfrie, det vil sige, som I har ret til at bruge uden at skulle betale for dem. Dem kan I f.eks. finde på freesound.org eller freemusicarchive.org

DERFOR SKAL I LAVE EN DUMMY

Det er stort set altid på baggrund af en dummy, at produktionsselskaber laver en endelig aftale med en radiokanal om at producere en podcast eller et radioprogram. En dummy bliver typisk ændret flere gange, indtil man er tilfreds med indholdet. Herefter går man i gang med at producere den endelige podcast eller radioudsendelse. 

bottom of page