top of page

Fase 1

forstå jeres rolle som konsulenter

I har fået stillet en opgave af bilproducenten Skoda, som I skal være konsulenter for. Inden I går i gang med at løse opgaven, skal I igennem et lynkursus i, hvad det vil sige at være konsulenter, og I skal arbejde med at forstå jeres kunde, altså Skoda i Roskilde. Det gør I ved at læse teksterne på opslagstavlen og svare på spørgsmålene herunder. I finder svarene ved at søge på nettet.
                   

  • Hvad lever virksomheden af?

  • Hvad for en branche tilhører virksomheden?

  • Hvad er det for et marked, virksomheden opererer på?

  • Hvilke produkter tilbyder virksomheden? Giv nogle eksempler.

  • Hvilken opgave har virksomheden stillet?

  • Hvilke krav har virksomheden stillet til den løsning, I skal levere?

OPSLAGSTAVLEN

Hvad vil det sige at være konsulent? 

 

Når en virksomhed eller organisation bruger konsulenter, betyder det, at de bruger folk udefra – altså folk, der ikke arbejder hos dem – til at løse en konkret opgave for dem. Det gør de enten, fordi de ikke kan løse den selv og har brug for ekspertviden, eller fordi de ønsker, at nogen udefra skal se på opgaven med friske øjne og måske komme på nogle bedre løsninger, end de selv ville kunne. Det kan også være, at organisationen har så travlt i en periode, at de er nødt til at hyre folk udefra til at løse nogle af deres opgaver.

Når man er konsulent, har man ikke frie hænder til at løse opgaven, som man selv synes, det skal være. Kunden har stillet en konkret opgave, der skal opfylde en række krav, og så er det op til konsulenten at komme med et løsningsforslag, der lever op til de krav.

Kunden vil være en tæt samarbejdspartner. Man holder måske nogle møder undervejs, hvor man taler om, hvor langt man er kommet, diskuterer forskellige ideer og bliver enige om, i hvilken retning konsulenten skal arbejde videre.

Som konsulent er det nødvendigt at sætte sig ind i, hvad der allerede findes af løsninger, så man ikke kommer og foreslår noget, som allerede er lavet. Når I f.eks. finder på en idé til en reklamefilm, er det en god idé at undersøge, hvilke reklamefilm Skoda tidligere har lavet. 

For at være en god konsulent er det nødvendigt, at man forstår, hvad det er for en slags virksomhed, man er konsulent for. Ellers kan man risikere at komme til at foreslå nogle løsninger, som slet ikke passer til virksomheden, eller som er alt for dyre eller svære at benytte.

dæktaskesæt_bf.png

Et af Skodas forretningsområder er salg af ekstraudstyr til bilen.

bottom of page