KONSULENTOPGAVEN
Fase 2
lær om skolens energiforbrug
I har nu lært, hvad det vil sige at være konsulenter, og I har sat jer ind i, hvad det er for en virksomhed, der har stillet jer en opgave. Før I kan løse opgaven – at komme med forslag til, hvordan skolen skal energioptimeres – skal I lære om en skoles energiforbrug. I skal svare på nedenstående spørgsmål. I finder svarene på opslagstavlen.
-
Hvilke former for energiforbrug findes der på skolen?
-
Hvilke faktorer i forbindelse med energiforbruget har betydning for udledningen af CO2?
OPSLAGSTAVLEN
to former for energiforbrug
Når vi skal undersøge skolens energiforbrug, kan vi lidt forsimplet opdele energiforbruget i to former for forbrug.
1) Der er elektricitetsforbruget, som er alt den elektriske energi, der bruges til belysning, computere, ventilationsanlæg, køleskabe, ovne osv. Der bruges elektrisk energi til alle disse ting. Den elektriske energi kan komme fra mange forskellige energikilder, hvoraf nogle er miljøvenlige, mens andre udleder store mængder skadelig CO2-gas.
2) Den anden form for energiforbrug er til opvarmning. Det er både opvarmning af selve skolen, men også opvarmning af vandet til håndvask og bad. Hvilken form for energi, der bruges til opvarmningen, er forskellig fra skole til skole. Mange steder vil det være fjernvarme, men nogle skoler opvarmes med olie eller gasfyr.
Både den samlede størrelse af energiforbruget, og hvordan produktionen af elektricitet og varme sker, har betydning for udledningen af CO2 i forbindelse med energiforbruget. Læs mere om de to former for forbrug herunder:
1) elektricitetsforbrug
Vi bruger meget elektrisk energi i løbet af skoledagen. Når vi tænder lyset, bruger computeren, bruger projektoren, laver mad osv., bruger vi elektrisk energi.
Ud over det tydelige strømforbrug findes der på en skole også en del skjult forbrug. Der kan være pumper, som pumper varmt vand rundt til bad og toiletter. Der er ventilationsanlæg, som sørger for frisk luft i klasselokalerne, eller udsugningsanlæg, som suger kemikalier og røg væk fra fysik/kemilokalerne.
Der står måske også køleskabe og drikkevandsposter rundt omkring, som sørger for koldt vand og friske madpakker. Der bruges også elektrisk energi til at holde disse apparater kolde.
Derudover er der en lang række apparater som står 'standby'. Det kan være skærme, som bruger en smule strøm på at være klar til at tænde, og kopimaskiner og printere, som står klar til at kopiere og printe.
Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor meget energi ovnen bruger på at bage brød i forhold til en computerskærms standby-strøm. For at kunne vurdere betydningen af disse forskellige apparaters strømforbrug er det nødvendigt at kende til fysiske begreber som effekt, energi, beregninger med disse og forstå sammenhængen mellem elektricitetsforbrug og klimapåvirkning. Dette ser vi nærmere på i fase 3, der handler om elektricitetsforbrug.
2) opvarmning
Specielt om vinteren bruges der meget energi på opvarmning af en skole. I mange klasselokaler er det helt tydeligt, at radiatorerne er varme. Ud over opvarmningen af selve klasselokalerne bruges der også varmeenergi på at opvarme vandet i badene og det varme vand i håndvaskene.
Alle disse opvarmninger kræver energi, som kan komme fra forskellige energikilder. Sådanne forskellige energikilder har både forskellig pris og forskellige klimapåvirkninger. Det ser vi nærmere på i fase 4, der handler om opvarmning.
CO2-gas og global opvarmning
CO2 er en gas, som dannes, når vi brænder noget af. Den virker som en drivhusgas, hvilket vil sige, at CO2 er med til at opvarme jorden. Det betyder, at hvis vi brænder olie af for at opvarme skolen om vinteren eller lave varmt vand, vil det udlede CO2, som fører til global opvarmning. På samme måde vil noget af den strøm, som vi får fra stikkontakterne, være produceret ved afbrænding af f.eks. kul, som også udleder CO2-gas.
Strøm fra solceller eller vindmøller er derimod CO2-neutrale, fordi strømproduktionen ikke sker ved afbrænding af materiale. For at mindske den globale opvarmning er det vigtigt at gøre vores energiproduktion så CO2-neutral som muligt og spare på den energi, som ikke er CO2-neutral. Både en nedsættelse af energiforbruget og et skift til mere CO2-neutrale energikilder vil mindske klimapåvirkningen fra energiforbruget. Det er netop dette arbejde, I som konsulenter skal hjælpe jeres skole med.
Læs mere om CO2 og andre drivhusgasser og den globale opvarmning på experimentarium.dk
Energi fra vindmøller er et eksempel på en CO2-neutral energiform.