KONSULENTOPGAVEN
Fase 5
undersøg energiforbruget på din skole
Før I for alvor kan komme med forslag til, hvordan energiforbruget på jeres skole kan nedsættes, er I nødt til at undersøge, hvordan forbruget er på nuværende tidspunkt. I kan undersøge, hvilke vinduer der er på skolen, om der er en passende mængde isolering på loftet eller i væggene, eller om køleskabet er energieffektivt. Der er mange forskellige ting inden for elektricitet- og varmeforbrug, I kan kaste jer over. I første omgang bør I nok vælge en eller to ting, som I fokuserer på og undersøger nærmere. På opslagstavlen er der forskellige ideer til, hvordan I kan undersøge energiforbruget på skolen. I skal svare på spørgsmålene herunder:
-
Hvilken type belysning er der på skolen? Lysstofrør, LED-belysning, glødepærer eller noget helt fjerde?
-
Er der bevægelsesstyring og tidsstyring på lyset?
-
Er der ventilationsanlæg på skolen? Hvor gammelt er anlægget? Hvor energieffektivt er det? Er der tidsstyring på det?
-
Hvor gamle er cirkulationspumper, vandpumper og lignende? Hvor energieffektive er de? Er der tidsstyring på dem?
-
Hvilke elektriske apparater er der på skolen? Står de tændt hele tiden, eller slukkes der for dem? Hvor gamle er de, og hvor energieffektive er de?
-
Hvordan opvarmes skolen?
-
Er temperaturen i lokalerne styret centralt, eller skruer I selv op og ned for varmen?
-
Er der natsænkning af temperaturen på skolen?
-
Hvilken type vinduer er der på skolen?
-
Hvor godt isoleret er vægge, lofter og gulve på skolen?
OPSLAGSTAVLEN
Undersøg elforbruget af elektriske apparater
Hvis I vil undersøge, hvor meget elektricitet et elektrisk apparat som f.eks. et køleskab bruger, kan I anvende en energimåler. De fås i lidt forskellige udgaver, men de fungerer som regel ved, at man sætter dem i stikkontakten og derefter sætter det elektriske apparat i stikkontakten i energimåleren. Der er så en lille skærm på energimåleren, som man kan få til at vise effekten eller energien, som det elektriske apparat bruger. Derved kan man lave målinger af energiforbruget og sammenligne det med andre apparater. Hvis ikke skolen har en energimåler, kan I låne et hos et elselskab. Der er også mange biblioteker, som udlåner energimålere.
undersøg varmetabet
Hvis I har adgang til et termisk kamera, kan I undersøge vægge, vinduer og døre og derved få et billede af hvor varmen slipper ud af bygningen. Kameraet virker ved at måle den infrarøde varmestråling, som udsendes fra varme overflader. Derved kan kameraet tage billeder af, hvor varme overfladerne er.
Hvis man en kold dag tager et billede af en bygning udefra, vil man kunne se, hvor bygningen ikke er så godt isoleret, fordi de steder vil være varmere, da varmen indefra bygningen slipper ud der. Som regel farver kameraet de varme dele af billedet røde og de kolde blå. Det betyder, at de steder hvor varmen slipper ud, ser røde ud på billederne. Kameraet kan dog kun bruges når der er stor forskel på temperaturen inde i bygningen og udenfor. Så det er bedst at bruge kameraet om vinteren.
Undersøg temperaturen i lokalerne
Temperaturen i lokalerne og eventuel natsænkning af temperaturen har stor betydning for, hvor meget energi der skal bruges til opvarmning af skolen. Derfor kunne det være relevant at undersøge, hvilken temperatur der er i klasselokalerne på nuværende tidspunkt, og hvorvidt der er natsænkning i lokalerne.
Temperaturen i løbet af skoledagen kan måles ved hjælp af et almindeligt termometer, men hvis I vil undersøge, hvordan temperaturen ændrer sig om natten eller i løbet af weekenden, skal I have fat i et termometer, som kan sættes til elektronisk dataopsamling natten over. Der findes forskellige slags termometre, så spørg din lærer, om I har adgang til sådanne.
Hvis ikke I har mulighed for selv at måle temperaturen i klasselokalet, kan I også tage en snak med pedellen eller en anden, som ved, hvordan varmesystemet på skolen fungerer. De ved nok, om skolen allerede har natsænkning og er opmærksomme på ikke at opvarme klasselokalerne for meget.
Find energispild på skolen
Gå en tur på skolen og se, om I kan finde unødvendigt energiforbrug. Det kan f.eks. være lys, som er tændt, uden der er personer i lokalet, vinduer, der står på klem eller er i stykker, eller computere og andre elektriske apparater, som er tændte, selvom de ikke bruges.
Lav interview med relevante personer på skolen
For at få viden om skolens energiforbrug vil det ofte være en god idé at snakke med en pedel, servicemedarbejder eller anden person på skolen, som har kendskab til bygningen, og hvordan f.eks. varmesystemet fungerer. En sådan person på skolen kan give jer værdifuld viden om, hvordan skolen fungerer.
Ud over at interviewe f.eks. en pedel kan det også være relevant at tale med de daglige brugere af skolen. Det kan både være elever og lærere. Måske har de en anden opfattelse af, hvordan opvarmningen eller ventilationen af lokalerne fungerer. Som en god konsulent bør I inddrage både de daglige brugere og administratorerne af bygningerne, når I forsøger at finde de bedste løsninger.