top of page

Fase 4

Find på ideer til budskaber og metoder

I skal nu arbejde med at 'sælge' ideen om en elevplads og finde frem til kommunikationsprodukter og aktiviteter, der kan få flere til at søge en elevplads. Når I gør jer tanker om mulige kommunikationsprodukter og aktiviteter, bør I indtænke jeres viden om både virksomheden, målgruppen og elevpladsmulighederne. Hvordan kan man på en tydelig måde vise goderne ved at få en elevplads? Hvilke aktiviteter og produkter kan man lave, som har målgruppe-relevant indhold? Og hvordan når man ud til målgruppen?

 

At finde på rigtig gode ideer kræver, at man kan tænke kreativt. Og faktisk bliver man mere kreativ, hvis man ved, hvordan hjernen fungerer, når den er kreativ. På videoen nedenfor kan I lære om hjernen, når den er kreativ. Bagefter skal I finde på ideer til, hvordan I vil få jeres budskab ud.

  • Lav en liste over mulige kommunikationskanaler. Tænk over, hvor de unge færdes; hvor kan man få deres opmærksomhed?  

  • Lav en liste over mulige kommunikationsprodukter. 

  • Lav en liste over mulige aktiviteter. 

  • Brug ideudviklingsøvelsen nedenfor og skriv alle jeres ideer ned.

OPSLAGSTAVLEN

Forsker Nanna Inie forklarer, hvordan hjernen fungerer, når den er kreativ, og hvilke fire faser hjernen typisk går igennem, når man arbejder med kreativitet. 

Forsker Nanna Inie kommer med en række konkrete tips til, hvordan du kan arbejde med kreativitetens fire faser.

kanaler og produkter


Kommunikationskanaler

En kommunikationskanal er det medie, man bruger til at få sit budskab ud. Det kan f.eks. være Facebook, Instagram, en hjemmeside, en avis, en opslagstavle i butikken, en jobmesse mv. 

 

Kommunikationsprodukter

Et kommunikationsprodukt kan f.eks. være en plakat eller en flyer, en tekst på en hjemmeside, en video til Føtex’ Facebook-side eller en annonce til at indrykke i en avis. 

Storytelling

 

Storytelling er en blandt adskillige brandingstrategier. Storytelling handler om at få fortalt ’den gode historie’. For Føtex handler det om at få kommunikeret sine budskaber ud, så det har en positiv effekt på brandet. De gode historier, der fortælles om Føtex og den glade Føtex-elev, giver et billede af virksomhedskulturen og værdierne i Føtex. I storytelling er budskabet det første, man skal have styr på. Derpå kan man arbejde med plot, helte- og skurkeskikkelser samt modtagers identifikationsmuligheder.

 

I bør overveje, hvilket image eller brand, som henholdsvis Føtex og elevpladsuddannelserne har.

  • Har Føtex et godt image inden for detail?

  • Hvilket image har elevpladser i uddannelsesregi?

  • Hvordan kan man brande disse hos den unge modtagergruppe?

  • Hvilken ’story’ er værd at fortælle?

Inspiration til idéudvikling 

Nedenstående er en hjælp til at udvikle ideer ved at sammensætte tre forskellige elementer og udvikle noget nyt. Vælg selv hvilken kombination af elementer, I vil benytte. I må gerne tilføje flere ting eller erstatte nogle af tingene med andre. Husk kravene til strategien, når I idéudvikler.

Forslag 1

  • En af de elevuddannelser, I vil gøre opmærksom på, f.eks. uddannelsen til bager

  • Noget uhyggeligt 

  • En af Føtex Roskildes kommunikationskanaler (f.eks. deres facebookside).


Forslag 2

  • Føtexs elevuddannelser

  • Noget uhyggeligt 

  • En kommunikationskanal fra jeres liste

  • Et kommunikationsprodukt fra jeres liste.


Forslag 3

  • En af de elevuddannelser, I vil gøre opmærksom på, f.eks. uddannelsen til gourmetslagter

  • En event/et arrangement

  • En skole.
     

Forslag 4

  • En af de elevuddannelser, I vil gøre opmærksom på, f.eks. salgselev

  • Karrieremuligheder

  • En video.

Forslag 5

  • Føtex' elevuddannelser generelt

  • En af de bedste ting ved elevuddannelserne

  • En figur/person fra en bog, f.eks. en superhelt.

Forslag 6

  • En af de gode ting, som en butikselev har fortalt om elevuddannelsen 

  • Sociale medier

  • Interview med en butikselev.
     

Forslag 7

  • En af de ting, jeres netværk ikke vidste om butiksuddannelserne

  • En happening

  • Et sted, hvor mange unge færdes.


Forslag 8

  • Noget mange unge døjer med, f.eks. økonomi

  • Et kommunikationsprodukt udformet som noget bestemt

  • En jobmesse.
     

Forslag 9

  • En masse glade butikselever

  • En kommunikationskanal (f.eks. jobmesse, skolebesøg, facebook).

  • En festival.

 

Find flere idéudviklingsøvelser på Idetræning.dk

Skærmbillede 2020-12-07 kl. 09.49.56.png

Lyt til podcasten 'How to Boost Your Creativity' fra Research Digest. 

Innovative eksempler på rekruttering i busbranchen

 

 

 

 

 

Chauffører med karakter

Chauffører med karakter rapper

Mukhtars fødselsdag

Chaufføren fik sig en glad overraskelse

En buschauffør fra Arriva fik sig en gevaldig overraskelse, da han på sin fødselsdag blev fejret med en flash mob midt i arbejdsdagen. En flash mob er, når en en række mennesker (oftest mange) på forhånd har aftalt at mødes og udføre en happening på en offentligt sted, hvor happeningen vil overraske de mennesker, som er der. Flash mobs filmes ofte og lægges ud på nettet. Søg evt. på flash mob på Youtube.

 

Læs artikel om happeningen på Nordjyske.dk

bottom of page