KONSULENTOPGAVEN
Fase 7
Beskriv konceptets sundhedsfremmende effekter
I har nu defineret et motionskoncept og opstillet et budget for det. I denne fase skal I beskrive de sundhedsfremmende effekter ved selve det fysiske træningsprogram og tilføje det til jeres rapport. Svar på spørgsmålene herunder.
-
Hvilken træningsform har I valgt i jeres koncept, og hvorfor?
-
Hvilke øvelser indeholder jeres træningsprogram?
-
Hvilket format benytter I (individuelt eller i par/grupper), og hvad er jeres overvejelser bag dette?
-
Hvilket intensivt niveau har I valgt for målgruppen?
-
Indgår der lege i jeres koncept? Hvis ja, hvilke lege benytter I, og med hvilket formål både socialt og fysisk?
-
Hvilken effekt kan lege have for målgruppen?
-
Hvordan vil I sikre, at personerne i jeres målgruppe kan overskue at være aktive?
-
Hvordan vil I tage hensyn til evt. fysiske og psykiske lidelser blandt målgruppen?
OPSLAGSTAVLEN
træningens intensitet
Borg-skalaen er et redskab til at vurdere intensiteten af fysisk aktivitet. På en skala fra 6 til 20 vurderes det, hvor anstrengende træningen opleves, baseret på åndedrættet. Når Sundhedsstyrelsen og Hjerteforeningen anbefaler, at man motionerer med moderat intensitet 30 min. om dagen, svarer det til 12-14 på Borg-skalaen. Ved denne intensitet opleves åndedrættet noget anstrengt, men det fortsat muligt at tale. Træning ved denne intensitet giver god effekt på kondition og sundhed for de fleste.
Læs mere på Hjerteforeningen.dk
Du skal rette din opmærksomhed mod trin 15-20 for effektiv konditionstræning. Når du løber i 30 sek. i jævnt tempo, skal du være nær trin 15. Når du løber 20 sek. i højt tempo, skal du være nær trin 17. Når du løber 10 sek. i max. tempo, skal du være nær trin 20.
Det er sundt at dyrke idræt, ikke bare for fysikken, men også for humøret, fordi man bliver en del af et fællesskab, når man er fysisk aktiv sammen med andre.
idræt gavner den fysiske og den mentale sundhed
Fysisk aktivitet fremmer sundheden og er med til at holde diverse sygdomme på afstand, f.eks. diabetes type 2 og hjerte-kar-sygdomme. Men sundhed dækker også over det mentale helbred, og her kan fysisk aktivitet ligeledes have en positiv indvirkning på symptomerne, når det f.eks. gælder stress, depression og angst.
Stress er en risikofaktor for sygdomme, dvs. at stress kan føre til andre lidelser. Gevinsten ved at være fysisk aktiv er et større overskud i hverdagen, og det sociale samvær, der ofte er forbundet med idræt og sport, kan virke opløftende. Dog kan personer med lidelser som stress, depression og angst ofte have svært ved at overskue at være fysisk aktive.
Det er vigtigt at have et indgående kendskab til disse sygdomme, og hvordan de skal håndteres, så personerne ikke lider overlast, når man hjælper dem i gang med fysisk aktivitet.
-
Folk med diabetes type 2 har forhøjet blodsukker, dvs. at der er for meget glukose i blodet, hvilket på længere sigt er meget belastende for kroppen og kan føre til hjertesvigt, nyreproblemer og blindhed. Blodpropper hos en diabetiker er 3-5 gange højere end normalt.
-
Hjerte-kar-sygdomme er lidelser i hjerte og/eller kar, der typisk skyldes åreforkalkning, som giver forsnævringer af pulsårerne og risiko for blodprop i f.eks. hjerte eller hjerne.